Cookie- og privatlivspolitik

Hvem er Gigahost?

Gigahost blev etableret i 2005 som et webhotel til alle dem, der gerne vil have flere hjemmesider samlet et sted, uden at skulle betale urimelige gebyrer eller købe et nyt webhotel hver gang.

Med vores webhosting får du over 43 GB diskplads stillet til rådighed, hvor du bl.a. kan opbevare din hjemmeside og dine e-mails. Det hele administreres gennem et intuitivt kontrolcenter, og faktisk tilbyder vi mulighed for at tilknytte et ubegrænset antal domæner, mailkonti og databaser til din konto, og det er der ikke mange andre udbydere, der tilbyder.

Gigahost sørger for, at dine filer opbevares sikkert, og du har mulighed for at få tilsendt en backup af dit indhold, hvis der skulle opstå problemer med din hjemmeside.

Hos Gigahost kan du frit vælge mellem forskellige PHP-versioner, vi tilbyder alle kunder gratis SSL-certifikat fra Let’s Encrypt, og du kan hos os køre langt de fleste populære CMS-systemer uden nogle problemer. Eksempelvis WordPress.

Forretningsbetingelser

Aktuelle forretningsbetingelser gælder ved oprettelse, bestilling og brug af Gigahosts webhotel, med mindre anden skriftlig aftale er indgået med Gigahost. Du kan læse de fulde forretningsbetingelser her.

Cookies

“Cookies” er små datafiler, de fleste websites gemmer på din computer for at kunne genkende den, næste gang du besøger websitet. En cookie er en passiv fil og kan ikke indeholde virus. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Klik her for at se en vejledning.

Hvis du sletter eller blokerer cookies, kan du risikere, at Gigahosts supportsektion ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet.

Persondata

Gigahost indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet på siden.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Som registreret har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  1. At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata.
  2. At få slettet persondata.

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse support@gigahost.dk.