Webmail er et browser-baseret e-mailprogram, hvorfra du har mulighed for at tjekke e-mails sendt til din e-mailkonto hos Gigahost, direkte i din internetbrowser.
Webmail kræver ingen installation, og via en intuitiv og simpel brugergrænseflade er det let at læse, besvare og slette mails. Programmet er baseret på open-source-softwaren “Roundcube“, der bliver anvendt af mange af de største hostingudbydere – nationalt såvel som internationalt – og softwaren er kendt for dens stærke sikkerhedsfeatures.
Før du kan benytte webmail, skal du først oprette en mailkonto i Gigahost-kontrolcenteret. Du kan her læse mere om, hvordan du opretter en mailkonto.
Når du har oprettet en mailkonto, kan du logge ind i webmail via adressen: https://webmail.gigahost.dk/
Brugernavnet, der skal indtastes, er den fulde mailadresse, oprettet i kontrolcenteret. Det kunne eksempelvis være anders@andersand.dk.
Adgangskoden er den specifikke kode, der er blevet oprettet for mailkontoen.
Når du er logget ind i webmail, vil du som udgangspunkt se din indbakke. I den hvide boks til venstre bliver alle dine e-mails listet, og når du klikker på en e-mail, vil indholdet blive vist i læseruden til højre. Hvis du vil skrive en ny e-mail, skal du klikke på “Ny besked”, og hvis du vil besvare en af de e-mails, du har modtaget, så kan du klikke på den og herefter væge “Svar”.
Du kan skifte mellem de forskellige mapper i menuen helt ude til venstre. Hvis du ønsker at oprette dine egne mapper, så kan dette gøres under punktet “Indstillinger”, som du finder oppe i øverste højre hjørne. Det er også her, du kan ændre det navn, der bliver vist som afsender, når andre modtager e-mails fra e-mailadressen. Du kan også ændre adgangskoden til e-mailkontoen herunder.
Som udgangspunkt vil webmail have et udseende, der minder meget om det på ovenstående billede, men du har mulighed for at vælge mellem andre “skins” under “Indstillinger”.