Hvis du eksempelvis er på ferie eller ude af kontoret, kan du med fordel opsætte en besked, der automatisk bliver sendt som svar på alle mails, der sendes til din mailadresse hos Gigahost.
Du kan opsætte et forskelligt auto-svar for hver mailadresse, du har. Dette gøres via kontrolcenteret, som du kan logge ind i her.
Når du er logget ind i kontrolcenteret, er fremgangsmåden følgende:
- Klik på punktet “E-mail” i menuen til venstre.
- Klik på den mailadresse, du ønsker at opsætte et auto-svar for. Hvis den rette mailadresse ikke vises på listen, skal du måske skifte til et andet domæne. Dette gøres i dropdown-menuen øverst på siden.
- Klik herefter på “Opsæt autosvar”.
- Sæt flueben ud for “Benyt automatisk svar på denne konto”.
- Angiv nu et emne, en besked og det navn, der skal stå som afsender af de automatiske svar.
Det anbefales at holde beskeden i et automatisk svar kort.
Hvorfor bliver der ikke sendt automatisk svar tilbage?
Nogle gange sender vores system ikke et automatisk svar tilbage, fx hvis den modtagne mail allerede er et autosvar. Ligeledes sendes ikke svar tilbage på adresser, der starter med “noreply”, “donotreply” eller lignende. Endeligt sendes maksimalt et svar til samme adresse pr. uge.
Hvad hvis jeg ikke har adgang til kontrolcenteret?
Det er ikke muligt at indstille auto-svar andre steder end i kontrolcenteret. Hvis du kun har adgang til mailkontoen og ikke kontrolcenteret, bliver du indtil videre nødt til at bede personen med adgang til kontrolcenteret om at opsætte et auto-svar. Vi arbejder på at lave en udvidelse til webmail, der gør det muligt at indstille auto-svar her.