Gigahost Support

Vi håber at du kan finde dit svar her. Ellers er du velkommen til at kontakte os.

Opsætning af publicering i Apple iWeb 2009 (3.0)

February 19th, 2009 | Tags: , , , , , | 9

iWeb er Apples program til udvikling af simplere hjemmesider. Det er med iWeb nemt at lave websites der har et flot/stilrent grafisk udtryk. Programmet er en del af Apples iLife-pakke, og følger med alle nye Macs.

iWeb 2009 kan publicere sider direkte til FTP. Her vises hvordan det skal opsættes.

  1. Opret først et site, fx ud fra de indbyggede skabeloner.
  2. Vælg sitet i venstre side.

    1-site

  3. Vælg “FTP Server” som metode til at udgive siden. Angiv også en titel til siden, samt en email-adresse. Undlad eventuelt at benytte din primære email-adresse, i tilfælde af at spammere indsamler adressen fra din side.

    2-pubmethod

  4. Angiv FTP-indstillinger. Serveradressen skal være den server du benytter, som vist i kontrolcenteret under “Adgang” — eksempelvis “web10.gigahost.dk“. Du kan som regel også benytte dit eget domæne i stedet. Som brugernavn og kode, angiv det samme som til kontrolcenteret. I feltet “Directory/Path” skal man angive en sti der afhænger af, hvilket domæne du ønsker at siden skal blive vist på. Hvis du eksempelvis ønskede at siden skal vises på domænet “example.org“, så skulle du indtaste “/www/example.org” i dette felt.
    3-ftpsettings

    Benyt eventuelt knappen “Test connection” til at sikre, at opsætningen er korrekt. Vælg også “FTP with TLS/SSL” fremfor blot “FTP” i protokolfeltet, idet dette er mere sikkert.

     

  5. I feltet “Website URL” skal du skrive dit domæne med “http://” foran. Eksempelvis “http://example.org“.
    4-websiteurl
  6. Nu er du klar til at udgive sitet. Benyt knappen “Publish site” i nederste værktøjsbjælke. iWeb vil overføre de filer, der har ændret sig siden sidste gang man benyttede knappen.

    5-publishsite1

Gigahost yder fuld support på publicering af sites med iWeb 2009, så hvis du har problemer er du selvfølgelig velkommen til at skrive til os.

Skriv til vores support

You must be logged in to post a comment.