Gigahost Support

Vi håber at du kan finde dit svar her. Ellers er du velkommen til at kontakte os.

Gør din WordPress-side hurtigere med W3 Total Cache

February 16th, 2011 | Tags: , , , , , | 6

W3 Total Cache er et plugin der kan gøre din WordPress-side meget hurtigere, ved bla. at lave statiske HTML-filer for dine sider, i stedet for at indhold skal behandles af PHP og hentes fra en database. Hastighedsforskellen kan være meget stor, op til 10 gange hurtigere.

Inden du begynder, så sørg for at din WordPress-installation er opdateret til nyeste version. Log ind i administrationssystemet, og tjek om der vises en besked om nyere versioner øverst.

Trin 1: Installer W3 Total Cache pluginnet.

Log ind i dit administrationssystem til WordPress, og fold punktet “Plugins” i menuen. Vælg “Add New” (“Tilføj nyt”).

Søg efter pluginnet “W3 Total Cache” og klik “Install Now” (“Installer nu”).

Det kan tage et øjeblik at installere pluginnet. Når det er færdigt, vil du se følgende bekræftende besked:

Trin 2: Aktiver pluginnet

Selvom pluginnet er installeret, skal det aktiveres før det tages i brug. Klik på “Activate”-linket (“Aktiver”) for at aktivere pluginnet.

Trin 3: Indstil caching-teknikken

Den bedste ydeevne opnås, hvis du foretager en lille ændring i den måde, pluginnet er opsat på. I listen over plugins, vælg “Settings” (Indstillinger) for W3 Total Cache.

Under “Page cache”, sørg for at punktet “Enable” er slået til. Indstil “Page Cache Method” til “Disk (enhanced)“.

Vælg “Save changes“. Du kan benytte “Preview”-knappen øverst til at sikre, at siden fungerer som den skal. Når du er klar, tryk “Deploy” for at tage ændringerne helt i brug.

Trin 4: Nyd en hurtigere blog

Resultatet burde være en langt hurtigere side.

Skriv til vores support

You must be logged in to post a comment.